http://smukthjem.dk

Bogen "Farvel, negative sociale arv" inkl. porto

Førpris:  DKK 158,00Pris: DKK 128,00Tilføj til indkøbskurv
Bogen "Farvel, negative sociale arv" inkl. porto


Den barske selvbiografiske bog ”Farvel, negative sociale arv” er Pernille Gyldensøes (indehaver af smukthjem.dk) debut som forfatter.

- Jeg er et levende bevis på, at drømme og mål kan realiseres på trods af en tung negativ social arv. På 32 år har jeg opnået alle barndommens drømme. Et godt liv med en dejlig lille familie, et blomstrende firma, et skønt hjem og fantastiske venner. Det perfekte glansbillede, som jeg opbyggede med mine facader.

Hele livet har jeg klaret mig godt og skjult barndommens sande ansigt. Det var en hård opvækst præget af massivt omsorgssvigt, vold, lavt selvværd, incest, undertrykkelse, fortielser, grimme familiemønstre og massevis af facader. Jeg var det usynlige barn, der aldrig bedte om hjælp.

I april 2010 brød jeg tavsheden og stod frem i familien. For at give min datter den barndom jeg ikke selv havde, tog jeg afsked med barndommens dæmoner. Det udløste trusler på mit liv og trusler om min tavshed. Da jeg for første gang bedte myndighederne om hjælp som 32-årig, blev jeg brutalt afvist. På tætteste hold oplevede jeg, hvordan ofre bliver mødt af vores system og det gjorde mig virkelig vred og chokeret. Den uretfærdige og opslidende kamp mod et forrykt system begyndte og er den egentlige grund til udgivelsen af bogen.

Som reaktion på politiets manglende hjælp, skrev og udgav jeg bogen "Farvel, negative sociale arv" på en måned. Det var først og fremmest min eneste mulighed for at beskytte min lille familie. Samtidig fandt jeg meningen med den ondskab jeg har oplevet. Jeg kan bruge den konstruktivt ved at bryde tavsheden og hjælpe andre ofre så de bliver hørt, forstået, respekteret og kan få hjælp og retfærdighed i tide. Hvis mit opgør med fortiden og den nuværende kamp i nutiden kan inspirere og indgyde mod hos andre i lignende situationer, har det været det hele værd.

Besøg min nye hjemmeside www.smuktliv.dk, der er en oplysnings- og inspirationsside for andre ofre for vold og seksuelle overgreb. Du kan også følge min blog på www.blog.smuktliv.dk , hvor du er velkommen til at deltage i debatten. Se også dette tv-interview om mit arbejde for fokus på udsatte børn.

Bogen er på 108 sider og har formatet 16,5 x 24 cm. ISBN 978-87-91470-16-5. Få stk. tilbage af første-udgaven. Andet oplag i tilrettet version er udkommet.

Alle bøger der sendes herfra bliver personligt signeret. Bogen "Farvel, negative sociale arv" koster kr. 128 inkl. forsendelse i DK (normalt kr. 158). Få bogen nemt og hurtigt direkte hjem i postkassen.

Du kan bestille bogen her ved at lægge den i varekurven.

Bogen kan også bestilles hjem ved din lokale boghandler. Oplys blot titlen "Farvel, negative sociale arv" af Pernille Gyldensøe, og de kan have den hjemme i løbet af et par dage.

Foredrags-datoer slås op på dette link Er du interesseret i, at booke et foredrag kan du kontakte mig for priser og mere information på tlf. 25 77 48 15 eller info@smuktliv.dk


Christiansborg fredag d. 3. december 2010

Af flere omgange har man i Folketinget talt om, at ophæve forældelsesfristerne på seksuelle overgreb - senest med sagerne i den katolske kirke. Derfor ville jeg finde ud af, hvor de forskellige partier står nu i forhold til en ophævelse. Derudover er det vigtigt, at få lavet en oplysningskampagne som opfordrer ofrene til at opsøge hjælp. I det tilfælde en ophævelse af forældelsesfristerne ikke bliver vedtaget, kan en kampagne henvendt til børn og unge få stoppet overgreb i tide og dømt krænkeren.

Jeg og TV-Bella tog ind og interviewede Manu Sareen (Radikale Venstre), Tom Behnke (Konservative) og Karen Hækkerup (Socialdemokratiet) for at høre deres bud på løsninger for ofrene.




Offentlig høring om seksuelle overgreb mod børn

Jeg og TV-Bella arrangerede onsdag d. 2. marts 2011 den offentlige høring om seksuelle overgreb mod børn. Høringen gik rigtig godt. Kulturhuset Pilegården i Brønshøj dannede rammen for høringen og salen var tætpakket. Opbakningen til arrangementet var helt fantastisk. En fuld sal gennemgik på 2 timer hele følelsesregistret. Ingen kunne undgå at blive berørte af indlæggene - heller ikke politikerne.

Det var en virkelig stærk oplevelse og vi havde en god debat med de 3 fremmødte politikere Karen Hækkerup (S), Özlem Cekic (SF) og Peter Skaarup (DF).  


Karen Hækkerup, Peter Skaarup, Özlem Cekic, Pernille Gyldensøe,
Jeanette Rasmussen og Hanne Heilmann

Som repræsentanter for ofrene fremlagde jeg, Hanne Heilmann og Jeanette Rasmussen hver vores historie og stillede politikerne spørgsmål. Vi var bl.a. omkring disse emner:

- Forældelsesfristen
- Løftelse af bevisbyrden - Forslag om psykologvurdering
- Hjælp til voksne med senfølger
- Manglende indggriben fra myndighederne i sager om misbrugte børn
- Børn under 5 år der ikke afhøres af politiet
- Forældreansvarsloven
- Den store problematik ved udømte seksuelle krænkere
- Straffelovens kap. 27 om Æreskrænkelser (hvor krænkere går fri og ofre kan blive straffet)
- Rimeligheden i, at krænkere belønnes af systemet mens ofret står alene

Efter pausen var der heftig debat mellem modige ofre og politikere. Det kræver et enormt stort mod, at stille sig op offentligt for en større forsamling og TV og tilkendegive, hvad man har holdt hemmeligt i så mange år. Alt for længe har tavsheden og skammen været en hæmsko for mange af os og jeg er overbevist om, at jer der bidrog i debatten vil føle det som et godt skridt på vej mod indre heling. I overvandt jeres værste frygt og overlevede. I blev hørt og taget seriøst. Min dybeste respekt til jer alle og tusind tak for jeres historier, synspunkter og gode spørgsmål.

Referat og tv-optagelser af høringen kan ses på min anden hjemmeside
www.smuktliv.dk Foreningen Psykisk Sårbar (Stiftet af tildigere Statsminister Poul Nyrup Rasmussen) var repræsenteret ved høringen af journalist Karina Søby Madsen og fotograf Ida Mehlin. Læs Karinas artikel om høringen på dette link  

Af organisationer og foreninger bakkede disse høringen op ved deres deltagelse:

Landsorganisationen Mod Seksuelle Overgreb
Albahus www.albahus.dk
Synlighedsdagen
Psykisk Sårbar (Grundlagt af Poul Nyrup Rasmussen) www.psykisksaarbar.dk
Børnerådet
www.boerneraadet.dk
Red Barnet
www.redbarnet.dk

Hvert 10. barn i Danmark udsættes for seksuelle overgreb. De har ingen stemme eller mod til at kæmpe deres sag. Derfor er vi voksne nødt til at turde tage stilling til det svære emne og tale for dem.

Jeg arbejder i øjeblikket på lovændringer, samt mere debat og synliggørelse af seksuelle overgreb, for at forbedre forholdene for de mange børn. Den bedste måde at ændre tingenes tilstand på, er ved at være i dialog med politikerne. Se
her, hvordan DU kan hjælpe de mange ofre og pårørende.

Støt op om sagen på Facebook ved at trykke "Synes godt om":

"Mere politisk fokus på overgreb mod børn"
"Pernille Gyldensøe - Forfatter"

Følg også med på min blog
www.blog.smuktliv.dk , hvor jeg tager dagsaktuelle emner op og reflektere over systemet m.m.




Støt op om ofres retssikkerhed

I Danmark forældes seksuelle overgreb, når ofret er 23 år (søskende incest, overgreb begået af myndighedspersoner f.eks. lærere og præster) eller 28 år (overgreb begået af f.eks. far, mor, onkel).

Overskrides denne frist har ofret end ikke muligheden for at anmelde de seksuelle overgreb ved politiet. Virkelighedens verden viser, at flere ofre ikke er parate til at tage fat på en evt. politianmeldelse af deres krænkere, før denne frist forlængst er overskredet.

Det kræver mange års forberedelse, før man mobiliserer det nødvendige mod til, at bede myndighederne om hjælp. Som det er i dag afvises vi voksne ofre ved politiet, hvis vores sag er forældet.

Der er mange grunde til at sager om seksuelle overgreb forældes. Et par af dem er:

- De fleste misbrugte børn bliver truet på deres eller den øvrige families liv, hvis de fortæller det
- Mange har fortrængt de voldsomme oplevelser
- Andre kommer først i kontakt med det, når de selv bliver forældre. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder er 29 år.
- Som offer har man behov for en stabilitet og vis modenhed, før man tager fat på en evt. anmeldelse. Derfor tør mange først at anmelde, når de har fået uddannelse, arbejde og stiftet familie.  

Ofrenes minder om overgrebene kender ikke til Forældelsesfrist. Derfor bør det altid være muligt, at kunne anmelde så grove og krænkende forbrydelser, som seksuelle overgreb er. Uanset hvor længe siden det er.

Støt op om en ophævelse af Forældelsesfristen på denne online underskriftsindsamling.

På vegne af hvert 10. barn der misbruges seksuelt i Danmark, takker jeg dig for en sikring af deres retssikkerhed.



Bog-anmeldelser

Skulle du have lyst til at dele dine tanker omkring min bog, håber jeg at du vil maile dem til mig på
info@smukthjem.dk

Det vil glæde mig, at høre dit input. Din anmeldelse vil blive vist herunder (Kun med dit fornavn, hvis du ønsker det). På forhånd tusind tak.

Find mig også på Facebook Pernille Gyldensøe - Forfatter til Farvel, negative sociale arv.

Marianne Sørensen

"Da første jeg startede på din bog, måtte jeg tvinge mig selv i seng, fordi jeg jo også skulle op dagen efter, men det var svært, at lægge bogen fra mig på natbordet. Og jeg lukkede da heller ikke lige mine øjne med det samme. Der kørte mange billeder forbi på nethinden.

Jeg har nu læst bogen færdig, og må sige at du er sgu en sej pige, Pernille. Beundrer dit mod og din energi for retfærdighed. For det kan være som at slå i en dyne.

Det er en rigtig god bog, du har skrevet. Jeg læser ikke mange bøger og læser helst selvbiografier, så for mig var det en bog skrevet i et sprog og på en måde, så man bare havde lyst at læse bogen færdig med det samme.

Jeg har nu lånt den til min yngste datter og når der er gået et par måneder, har jeg tænkt mig at læse den igen. Tror det er som med film - jo flere gange man ser den, jo flere nye ting lægger man mærke til. Det er i hvert fald mit mål med at læse bogen igen. For selv om den var god og spændende, er jeg sikker på, at der er ting, som jeg ikke hæftede mig ved første gang, jeg læste den.

Har efterfølgende tænkt meget på, om du mon var stået frem, hvis ikke du havde fået din datter?

Jeg vil ønske dig held og lykke med din næste bog"

Maj-Britt Drastrup-Fjordbak

"Så lykkedes det at læse en bog fra start til slut. Pernille Gyldensøe, forfatter til bogen "Farvel, negative sociale arv" beskriver så mange fine detaljer og følelser, som jeg ikke vil komme nærmere ind på. Man kan rystes og blive vred over, at ingen opdager, eller griber ind overfor vold af alle karakterer. Men allermest vred bliver jeg af at læse, at det ikke tages seriøst, da Pernille går til politiet. Endnu mere rystende er konsekvenserne af, den manglende politiske vilje til at ændre forældesesfristen. En vigtig bog, som burde være tilgængelig på ethvert skolebibliotek.

Den er så ordentligt skrevet og alligevel er man ikke i tvivl om, at der er et levende menneske bag, så jeg er overbevist om, at bogen vil kunne få betydning for rigtig mange unge, som læser den. Den ville også kunne bruges som fælleslæsning i en klasse med efterfølgende snak med rigtig mange vinkler. Bare der kommer hul på".

Helle Dehn Pedersen

"Hej Pernille

Fik din bog i julegave, havde nemlig læst om den i Alt for damerne for noget tid siden. Allerede der syntes jeg, det lød til at være en skræmmende fortid du havde. Jeg har i dag læst bogen færdig, og må rose dig for et fantastisk stykke arbejde. Du er meget ærlig og alt kommer råt for usødet. Jeg kommer selv fra en idyllisk familie, hvor jeg aldrig havde tænkt på, at sådan noget ville foregå. Derfor var det også en meget barsk bog, og den gik lige i hjertet på mig. Jeg er blevet ked af det, frustreret og godt gal mens jeg læste den.

Jeg ønskede flere gange, at man lige kunne bryde ind i bogen og hjælpe den lille pige og få hende i tryghed. Det er så barsk, det du har gået igennem, og jeg beundrer dig så meget for det stærke menneske du er i dag. Jeg håber også, du er rigtig stolt af dig selv.

Jeg er meget rystet over den behandling, du fik af politiet. Tænk det sker i Danmark. Vi danskere skulle have det så godt og få den nødvendige hjælp. Jeg forstår slet ikke, at det kan foregå, og hvad er det for noget med, at en sag kan være forældet. Jeg håber den lov bliver lavet om, for det kan da ikke være rigtig i dagens Danmark.

Jeg håber, du skriver en bog mere, om hvad der er sket i sagen og om hvordan det går med dig og din familie. Jeg ved, at du skriver, at noget af familien aldrig vil angre. Men jeg håber så meget, at de en dag kan se, hvad det er de har gjort og skammer sig uendelig meget, og vil indrømme, at de har gjort det mest forfærdelige.

Jeg beundrer dig meget, og syntes det er så fantastisk, at du har skrevet din bog.

De kærligste hilsner

Helle :o)"

Lisa Petersen

"Nu har jeg læst din bog og tygget på oplevelsen nogle dage, og vil give dig en lille tilbagemelding.

Det er en bog, som det både føltes meget stærkt og meget hårdt at læse. Du skriver meget levende, så man virkelig føler man oplever situationerne, og det er jo både godt og svært når man selv har været i noget der ligner.

Jeg har ofte fået anbefalet at læse bøger af incestoverlevere, og har faktisk aldrig rigtig gjort det før, fordi jeg ikke har været sikker på, om jeg kunne magte det. Men jeg havde lyst til at læse din bog fordi jeg havde et billede af, at du virkelig ER en overlever, og det billede har jeg bestemt også af dig nu. Du kæmper med næb og klør for at passe på din egen familie og bruger stor kreativitet i hvordan du skal bære dig ad, og det er både det som jeg synes er så smukt, og som jeg også kan relatere til fordi jeg selv har kæmpet med næb og klør for et barn i min familie.

Det, som jeg synes slår mig allermest er, hvor utrolig meget som er ens, og det synes jeg virkelig er tankevækkende.

Din beskrivelse af din familie er på en prik en beskrivelse af min egen. Det er lidt tankevækkende, og jeg kan spekulere på i hvor mange familier med incest og omsorgssvigt, hvor disse mønstre mon går igen".

Ruben

"Pernille Gyldensøes bog "Farvel, negative sociale arv" var en meget inspirerende og privat rejse for mig personligt. Jeg som troede at have oplevet alle livets facetter, fandt mig pludseligt revet med af en anden persons liv, en andens historie som ikke var min egen.

Dette var for mig en berigelse og en form for lettelse, at kunne identificere mig med en historie og et liv som ikke var mit eget, men stadig kunne få lov til at reflektere over mit eget liv og tanker i en svær tid, har været en meget kærkommen og usædvanlig mulighed, som jeg ikke ville have fået, hvis ikke for denne bog".

Cindie Okkels

"Jeg har lige læst den fremragende bog "Farvel, negative sociale arv", som jeg vil anbefale andre at læse også.

Vi får et unikt indblik i en ellers meget indadvendt lille piges tanker omkring det kaos, hun vokser op- og gør sit allerbedste for at overleve i.

Hendes ungdom er plaget af samme vold og terror, angst og ubehag og havde det ikke været for Pernilles stærke sind og ukuelige tro på, at hun kunne skabe sig et bedre liv end, det hun kom fra, er jeg også overbevidst om, at hendes liv nemt kunne have taget en helt anden drejning.

Da tavsheden blev brudt, starter hendes kamp for retfærdighed for alvor. Alt sammen for at beskytte sin selvvalgte familie fra det helvede, hun selv er gået igennem. Hun sætter alt ind og hun forbereder sig grundigt, da hun hele livet har levet med alvorlige dødstrusler over hovedet, og ved, at truslerne er reelle.

Desværre bliver hun ikke mødt med andet end nedladenhed og modstand fra politiet, da hun forsøger at anmelde sin krænker for dødstrusler samt få hjælp til beskyttelse. Hun bliver ikke på noget tidspunkt taget seriøst af den betjent, der har hendes sag og der foregår helt tydelige fejl i sagsbehandlingen. Noget der går igen igennem hele hendes møde med politiet. Noget der kunne knække et menneske helt og fuldstændigt. Noget der ville få de fleste til at give op. Men Pernille kæmper videre.

Og hvilken kamp, hun har kastet sig ud i – Dette er en kvinde der bestemt ikke har tænkt sig at smide håndklædet i ringen, uanset hvor meget modstand hun er oppe imod!

Jeg er hele tiden meget bevidst om, at det er en virkelig historie, jeg læser. At det er virkelige mennesker og følelser jeg får malet for mit indre blik. Men alligevel får jeg, i de sidste kapitler af bogen, følelsen af at sidde og læse en spændingsroman. Nogle gange glemmer jeg helt at trække vejret og tissetrangen er jeg nødt til at ignorere, for hvad der sker på næste side, er vigtigere at finde ud af og jeg læste da også bogen i ét stræk.

Historien slutter ikke, når bogen gør. For dette er en virkelig fortælling fra et rigtigt menneske!

"Farvel, negative sociale arv" er en fantastisk relevant og meget personlig beretning, skrevet af en kvinde, der hele sit liv er blevet mødt af modgang, vold og overgreb i alle dens facetter. Det giver et unik indblik i, hvad det vil sige, at vokse op med ar på sjæl og krop og den viser, at det er muligt at bryde med sin negative sociale arv, uanset hvor tung denne måtte være.

Yderligere tegner bogen et helt utroligt skuffende billede af de involverede myndigheder og den giver stof til eftertanke i forhold til retsplejeloven.

Bogens sprog er flydende og ærligt og Pernille formår at fastholde sin læser igennem alle bogens sider.

Kort sagt, en fantastisk bog!"

L.S.

"Kære Pernille

Så har jeg læst bogen. Begyndte i går, og kunne næsten ikke lægge bogen fra mig!

Jeg er selv blevet krænket, og selvom vores situation er vidt forskellig, kom det faktisk bag på mig hvor mange ting jeg kan nikke genkendende til... Det har givet stof til eftertanke.

Jeg kan i høj grad også relatere mig til den dødsangst du har måtte gå igennem ved konfrontationen og tiden omkring. Udover at du har oplevet direkte voldelige overfald, så tror jeg at hele denne dødsangst også bunder i at man i så lang tid har været så meget under et andet menneskes magt - hvorfor har man det? Jo, fordi man frygter sit liv, hvis man ser realiteterne i øjnene og gør op med dem. Hvad enten det er en realistisk frygt eller ej. Lidt den samme mekanisme som forårsager fortrængninger. Dødsangsten, skammen, at "det her sker bare ikke", det er for smerteligt.

Bogen taler til hjertet, og jeg syntes det er godt at du ikke er bange for at tage tabuemner op - emner der selv kan være tabu for os der er i samme båd!

Så alt i alt, tak for en god bog. Den har givet mig meget at tænke over, og en dyb sympati for dig og din familie og jeres situation. Den har faktisk også givet mig noget at arbejde videre med rent fagligt, da jeg har valgt at uddanne mig indenfor et felt, hvor jeg kan bruge mine erfaringer til at hjælpe andre.

Jeg kan virkelig se, hvor mange ting der går igen både fysisk og følelsesmæssigt, selvom man har forskellige indgangsvinkler og baggrunde. Arrene er de samme, selvom de kan se lidt forskellige ud.

Og så er det altid inspirerende at se folk med en stærk passion – og du har en passion for at få det bedste ud af situationen og give din familie bedre vilkår end du selv har haft".

Tine Thomsen

"Jeg synes, at bogen er vildt godt skrevet og meget medrivende for læseren. Alligevel er det en meget surrealistisk beretning, når man aldrig selv har været i nærkontakt med vold, trusler og ondskab. Den får mig til at føle mig meget priviligeret og så får jeg en kæmpe respekt for dig fordi du på trods af det, har haft resourcerne til at kæmpe mod både de onde, de dumme og skabe dig en godt og kærligt liv med din lille familie.

Jeg kan godt forstå at systemet gør dig vred - tænker på, om du har fået nogen indenfor systemets vægge til at læse den og reagere? Vores retsikkerhed er jo krænket når alle ikke tages alvorligt ved henvendelse til politiet.

Masser af kærlige tanker til dig og familien herfra!"

Journalist Louise Gade

"Det kræver et ressourcestærkt menneske at skabe sin egen, kærlige familie, når barndommens bagage er lastet med rædsel.

Det kræver et ressourcestærkt menneske at få uddannelse og realisere sine mål, når barndommens bagage er lastet med kun beskeden kundskab

Det kræver et ressourcestærkt menneske at lirke låsen til barndommens bagage op - efter 32 år.

Det kræver et ressourcestærkt menneske at fighte for retfærdighed. Og dét menneske er Pernille Gyldensøe.

Tusind tak for en velskrevet og rørende historie, der med garanti hjælper mange ofre for seksuelle overgreb. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke i kampen videre".

Journalist Helle Spangerup:

"Hvor blev jeg dog rørt og vred!

Tænk at du formår, at bevare så meget kærlighed og empati for dem i familien, som i den grad har gjort dit liv til et forfærdeligt helvede.

Jeg er imponeret over, at du fra start til slut ikke kammer over een eneste gang, og at du med stor medmenneskelig indsigt, ser på hele problematikken fra flere vinkler. Jeg tør slet ikke, at tænke på hvad der kunne være blevet af dig, i fald du ikke var så stærk psykisk.

Uddrag af bogen bør bruges i folkeskolerne, for på den måde at få flere udsatte børn til at forstå, at det de oplever ikke er orden. Desværre er det jo tit, det negative vi lærer mest af. Bogen er simpelthen grusom smuk.

Jeg venter i spænding på fortsættelsen - og forhåbentlig afslutningen på så mange års mareridt.

TAK Pernille - det er mennesker som dig der gør livet så meget smukkere".

Katrine:

"Dette er nok en af de mest fængende og skræmmende, dog oplysende bøger, jeg har læst. Man lægger den ikke, før man er færdig. Det sætter en række af foruroligende tanker i gang, omkring det danske retssystem og dem der skal opretholde loven. En bog der bør og skal læses".

Jeanne Johansson:

"Først og fremmest synes jeg, at det er virkelig stærkt af dig at stå frem med alle de dårlige oplevelser, du har haft igennem din barndom. Du har gennemgået så mange ting, som et barn – eller ung – bare slet ikke skal opleve! At lukke alle hemmelighederne ud, må være en meget stor grænse at overskride. Men det er helt sikkert det rigtige at gøre. Så du kan få det ud af systemet og komme videre med dit liv. Det er tydeligt at mærke, at du er meget stærk. Ellers var du ikke nået dertil, hvor du er i dag med dén baggrund.

Bogen er meget velskrevet og struktureret. At det ikke er en bog, der er skrevet med hævn som formål, er meget tydeligt. Og du lader ikke følelserne slippe af med dig, så sproget er også holdt i en sober tone – især når man tager omstændighederne i betragtning.

Du har været god til at komme med forskellige eksempler på nogle af de mange dårlige ting, du har været ude for, men også nogle af de gode fra din barndom. Og du har på en god måde fået nedskrevet, hvad der er foregået – og især fra det sidste halve års tid får du mange objektive oplysninger med – som f.eks. din kontakt mellem dig og familien, samt din kontakt med politiet. Og det er i øvrigt noget rystende at læse, at du ikke på nogen måde er blevet taget alvorligt af politiet. Det skuffer mig rigtig rigtig meget.

Det er én af de bøger, jeg har haft svært ved at lægge fra mig. Din historie er stadig i mine tanker. Jeg håber meget på en opfølgning – om ikke i en bog, så på din hjemmeside".

Læs flere bog-anmeldelser her


Omtale i pressen

Her er nogen af de medier og politikere, der hjælper mig med at bryde tavsheden og synliggøre problematikken om seksuelle overgreb mod børn.

Tirsdag d. 7. september 2010, Sorø Avis

Læs artiklen her

Tirsdag d. 28. september 2010, Brønshøj Husum Avis

Læs artiklen her

Mandag d. 18. oktober 2010, Familie Journalen

Onsdag d. 10. november 2010, nyhedsbrev fra Özlem Cekic (SF)

"Læs om negativ social arv: Pernille skrev til mig og fortalte om hendes kamp mod den negative sociale arv med bl.a. grov vold og incest. Det er lykkedes hende at gøre op med den - og de voldsomme oplevelser hun har haft - blandt andet gennem at skrive bogen "Farvel, negative sociale arv". I dag har hun skabt sig et godt liv med eget firma, familie og venner".

Torsdag d. 20. januar 2011, Alt for Damerne

Læs noget af min historie i artiklen i Alt for Damerne. Deltag også i debatten på Alt for Damernes hjemmeside omkring forældelsesfristerne på seksuelle overgreb på dette
link. Man skal oprette sig som bruger, for at skrive indlæg. Det er let og gratis, at blive bruger.

Onsdag d. 2. februar 2011, Aftenshowet DR1

Jeg og Mimi Strange, leder af Januscentret der behandler seksuelt krænkende børn og unge, blev interviewet om børnekrænkelser i Aftenshowet. Linket virker desværre ikke mere. 

Tirsdag d. 22. februar 2011, Brønshøj Husum Avis

Læs artiklen her

Onsdag d. 23. februar 2011, TV2 Lorry "Lounge"

På dette
link kan du se interviewet med mig og Hanne Heilmann vedr. den offentlige høring om seksuelle overgreb mod børn. Spol frem til 22:29.

Søndag d. 27. februar 2011, 24.dk

Formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen skriver i sin klumme om omfanget af seksuelt misbrugte børn og henviser samtidig til den offentlige høring om seksuelle overgreb mod børn d. 2. marts 2011.

Læs artiklen her

Torsdag d. 3. marts 2011, Psykisk Sårbar

Ved den offentlige høring om seksuelle overgreb mod børn, var foreningen Psykisk Sårbar (Stiftet af tildigere Statsminister Poul Nyrup Rasmussen) var repræsenteret ved høringen af journalist Karina Søby Madsen og fotograf Ida Mehlin. Læs Karinas artikel om høringen på dette
link  

Mandag d. 23. maj 2011, damemagasinet Q

Bladet havde fokus på seksuelle overgreb, herunder voldtægt og incest. Jeg blev interviewet i den forbindelse. I forlængelse af artiklen, har jeg skrevet dette blogindlæg om de ting jeg ville ønske, der havde været plads til at uddybe. Læs bloggen her

Torsdag d. 1. september 2011, IK-Vest

Jeg har lavet en sponsor-aftale med IK-Vest Floorball i Jylland. Vores fælles plan er, at lave velgørenhedsarrangementer for udsatte børn. Derudover kommer jeg til Ranum Multihal til foråret 2012 og holder foredrag om faresignalerne ved udsatte børn. Læs artiklen om sponsoratet her

Tirsdag d. 13. september 2011, Psykisk Sårbar

I forbindelse med min deltagelse i Foreningens Psykisk Sårbars årlige topmøde lørdag d. 1. oktober 2011, blev jeg interviewet omkring emnet negativ social arv, samt hvilke ting jeg mener er vigtige for, at hjælpe udsatte sårbare unge godt på vej. Læs artiklen her

Torsdag d. 6. oktober 2011, Psykisk Sårbar

Her kan du læse referatet fra dialoggruppe 3 på det årlige topmøde i Psykisk Sårbar lørdag d. 1. oktober 2011. Klik på dette link


Jeg håber, at du vil læse min bog og støtte min kamp for synlighed om overgreb mod børn. Bogen "Farvel, negative sociale arv" kan bestilles her ved at lægge den i varekurven.

Se også min nye hjemmeside
www.smuktliv.dk Det er en oplysnings- og inspirationsside til andre ofre for vold og seksuelle overgreb.

Bak op om sagen på Facebook. Tryk "Synes godt om" 



- "Mere politisk fokus på overgreb mod børn"

- "Pernille Gyldensøe - Forfatter til Farvel, negative sociale arv"


 

Antal varer: 0
0,00




Næste Åbent Hjem
Søndag d. 27/5 (Pinsedag)
kl. 10-14.00
samt efter aftale
på tlf. 25 77 48 15
Fragtfri afhentning
Glostrup lørdag d. 2/6
Marielyst søndag d. 1/7
Levering Fyn & Jylland
Fredag d. 15/6 i
Nyborg-Odense-Fredericia-Kolding-Tønder

 

Dankort eDankort
smukthjem.dk • Fredensvej 26 • 4295 Stenlille (10 km. fra Sorø) • E-mail: info@smukthjem.dk • Tlf.: (+45) 25 77 48 15 • CVR: 27308821
Webshop by Cubit Medialine ApS