Det gør mig virkelig rørt, at få så mange styrkende tilkendegivelser igen. Du må også meget gerne skrive til mig på info@smukthjem.dk, hvis du også vil dele din oplevelse af min bog. På forhånd tusind tak.
Her kan du læse flere bog-anmeldelser af min bog "Farvel, negative sociale arv".
Pia Løvstad Frydensberg
"Tak for en intens, ærlig, rørende og rammende fortælling Pernille Gyldensøe - som jeg på flere måder kan relatere til via min egen opvækst og livsvilkår. Jeg fyldes med lyst og behov for at forsikre dig om, at tilværelsen fra nu af bliver uden overskridelse af dine grænser, med masser af stabilitet og tryghed. Og det føler jeg mig også ret sikker på, for du er på én gang en stor fighter, overlever og beskytter af din verden og familie".
Sus Supaya
"Hvilket fantastisk mod! Hvor stort et menneske du er!
Jeg har selv oplevet frygten for, at blive skudt af en af mine nærmeste (omend jeg aldrig er blevet truet), og efter at have låst mig inde i flere dage i træk, traf jeg den samme beslutning, som jeg fornemmer, at du også har truffet: nemlig, at intet er vigtigere end min frihed (og sandhed) - og hvis jeg skal dø for den, så gør jeg det.
Tusind, tusind tak fra mig. Og jeg håber også, at du husker at takke dig selv".
Henriette
"Jeg har læst bogen ”Farvel, negativ social arv” af Pernille Gyldensøe, og sikke en rejse Pernille har været igennem, for slet ikke at nævne min egen, mens jeg læste bogen. Det gør mig utrolig ondt at læse, hvordan vores system behandler de mennesker, der bliver udsat for overgreb af denne karakter, og jeg fik tårer i øjnene alle de gange Pernille fik afvisninger af dette system, der er til for at beskytte hende/os. En fremragende bog, som ærligt fortæller om en sej kamp."
Jette Brandt
"Kære Pernille
Hvor er det modigt af dig, at skrive din historie. Jeg forstår så inderligt godt, at du har gjort det, for hvordan skulle du ellers få brudt den sociale arv?
Din historie er meget anderledes end min, så det var nærmest som at læse en krimi af den groveste slags. Der mangler bare slutningen - At retfærdigheden sejrer! Det ønsker jeg virkeligt for dig.
Noget af det der slog mig var, at de af os, der overlever incest, har forskellige ressourcer med os, som vi har haft helt fra små. En indre kerne af instinktiv klogskab, der er forblevet intakt, mens så meget andet i os blev ødelagt.
Din meget stærke vilje til at "Blive til noget", oplever jeg som en af dine ressourcer i forhold til at klare et studie og et job. At du i dag er selvstændig erhvervsdrivende, beundrer jeg meget.
Jeg har indtil nu troet, at det var det kommunale system for 26 år siden, der svigtede mig, fordi de ikke vidste bedre. At læse din historie har gjort mig bevidst om, at der desværre ikke er sket så meget som jeg har gået og troet. Hvorfor vil sagsbehandlere, politi og domstole ikke tage ved lære? Hvorfor lytter de ikke til ofrene? Hvorfor er andre nordiske landes håndtering af incestsager ikke blevet en model for Danmark? Der er alt for mange mennesker der ser os som dem, der er skyld i, at de skal betale en høj skat. Hvor er de mennesker, der ser, at det ikke er ofrene, de skal bebrejde, men krænkerne og de systemer, der ikke tilbyder hjælp?
Hvor er det godt, at du i dag har kræfter til at kæmpe både for dig selv og din mand og datter, og samtidig også for de overlevere, der ikke har kræfterne til det selv. Det er smukt og et godt sted at få kanaliseret noget af vreden ud. Hvor er der dog meget uretfærdighed til her i Danmark. Der er sandelig nok at tage fat på.
Tak for din bog Pernille og tak for dit mod til at skrive den".
Louise Bruun:
"Fantastisk bog - dog ufatteligt trist, at den er autentisk - både hvad angår de grusomme oplevelser, som min dejlige veninde har været igennem i store dele af sit liv - og også hvad angår vores passive såkaldte "udøvende magt" - Politiet.
Er stolt over at kende en så stærk pige, der tør tage kampen op for at beskytte sin lille familie og forhåbentlig hjælpe andre i lignende situationer.
Jeg havde kuldegysninger og græd flere gange undervejs. Ord kan ikke beskrive bogen nok - den SKAL læses!"
Ellen:
"Jeg har lige slugt din fantastiske bog "Farvel, negative sociale arv". Alle har en historie og din er en af de rigtig barske. At skrive ned hvad man bærer rundt på i sin rygsæk, er en rigtig god måde at få tømt den på. Du gør det så levende og detaljeret, at jeg er fuld af beundring. Du har holdt fanen højt indtil nu, men hvor det godt at du endelig fik mod og kræfter til at sænke paraderne.
Din kærlighed til din mand og datter er så smuk. Især fordi du aldrig selv har fået den i din opvækst. Det er fantastisk.
Man møder mange mennesker på sin vej og du er en af dem, som har sat et fodspor i mit hjerte. Tillykke med bogen. Du skal nok klare dig".
Forfatter Hanne Fureby:
"Pernille, du er en fighter og et Mælkebøttebarn.
Stor respekt og beundring til dig. Modigt og godt gået. En meget stærk, rystende og ærlig bog. Håber den må give andre mod og styrke. Det er jeg helt sikker på den vil.
Når vi længes efter at leve uden besværligheder, så mind os om:
At egetræer vokser sig stærke i storme
og diamanter - "Mælkebøttebørn" - bliver skabt under hårdt pres!"
Lisbeth Danris
"Tusind tak for din bog, som jeg har læst. Den beskriver fantastisk godt den måde vi reagerer på efterfølgende: At vi for alt i verden skal have styr på alt omkring os. At vi er nødt til at tjekke alt selv og holde os opdaterede i krise situationer m.m., da ingen andre kan følge og forstå det kaos, som har været vores liv, i de barske barndomsår. Om det så er gennem incest, pædofili, vold, alkohol eller andet som har været vores dagligdag.
Den afmagt man står i, når den hjælp vi søger hos politiet eller anden offentlig myndighed ikke kommer - bare udebliver og der ikke er nogen forståelse eller lydhørhed. Jeg har selv følt dette svigt fra politiet og det offentlige flere gange. Så jeg forstår til fulde den måde du har og måske stadig reagerer på.
Fra udefrakommende, tror jeg det er svært at forstå, man ikke bare skipper den del af familien som har forvoldt skaden på os, en gang for alle.
Men man er i et ambivalent forhold, fyldt med manipulation som gør at man er i et had/ ikke kærlighed, ikke sympati, men i et tilknytningsforhold, som er det man gennem mange år har kendt til og ikke bare kan slippe, før man er kommet på ret kurs og er genopbygget som menneske.
Vi søger en forståelse for, hvad og hvorfor vores barndom blev som den nu gjorde, hvordan vores allernærmeste kunne handle og agere som de gjorde.
Din bog burde i den grad læses af dem, som netop ikke forstår os. Med efterfølgende beretninger af os som har været en del af dette frygtelige liv. Så det kunne udpensles, hvorfor vi gør som vi gør, hvorfor vi tænker som vi gør og hvorfor vi bliver nødt til at beskytte os som vi gør.
Jeg håber at alle os, der har været udsat for den ene eller den anden forbrydelse, at vi sammen får en ændring af strafferammen, afskaffelse af forældelsesfristen, åbenhed og mange gode og stærke debatter, om det at være misbrugt på den ene eller den anden måde.
At myndigheder og politi snart ændrer adfærd og hjælper dem der skal beskyttes og ikke forbryderne som de langt hen af vejen beskytter nu.
Jeg ønsker dig og din tilbageværende og nye familie alt mulig held og lykke fremover. Du er en super-stærk pige og det er godt gået".
Socialpædagog Heidi Svanborg
"Kære Pernille
Jeg fik din bog ved middagstid, og den var læst inden kl 16.
Jeg syntes, den er rigtig god. Det er svært, at forstå du har skrevet den så hurtig. Der er mange ting man tænker over, når man læser den.
Det undrer mig, at der ikke var nogen der hjalp dig. I skolen, familien, venner. Jeg tænker berøringsangst, det er måske dér skoen trykker.
Når man læser, hvordan politiet opfører sig, krummer man tæer. Jeg kender selv nogle eksempler på samme opførsel ved politiet. Det er helt utilstedeligt, at det kan forekomme. Desværre er det sådan, at klager man videre i systemet over hans opførsel, får han klagen retur og så er det ham selv, der skal afgøre, hvad der skal gøres ved den. Klager man til ombudsmand og rigsadvokat m.v i Danmark, ryger klagen tilbage til det politi man har klaget over og så sker der ikke mere ved det. Vores system er på en måde, så man tænker det her er et u-land. Man forstår ikke det kan være i Danmark, men det er det.
Med hensyn til at du har skrevet bogen og valgt at stå frem, på trods af hvilke konsekvenser det kunne få, kan jeg kun sige godt gået. Desværre er der ikke mange, der har mod til at stå frem, så du er en frontkæmper. Det gode ved frontkæmpere er, at de viser vejen, så andre får mod til at gøre det samme. Så klap dig selv på skulderen, gå ud i verden, løft hovedet og vær stolt af dig selv.
Jeg ønsker dig og din familie en god fremtid".
Bente Mathiesen:
"Jeg modtog din bog med posten i dag. Straks måtte jeg lige læse forordet. Nej, jeg læser lige lidt mere og nu kl. 23.17 er jeg færdig med den!
Jeg har nydt at læse den, men har også grædt. Der kom mange minder frem fra min egen barndom. Min far drak og slog når han var fuld og var forfærdelig.
Pernille, jeg ønsker dig og din familie alt godt mange, mange, mange år frem.
Du er en super kvinde, der tør stå frem. Tak, fordi du gav mig lov til at få indblik i dit liv".
Gitte Kragh:
”En ganske forfærdelig historie, da den er virkelig. Den rørte mig meget dybt, og jeg tænkte flere gange igennem læsningen af bogen, at det du har været udsat for, ikke må ske for nogen OVERHOVEDET.
Jeg synes, det er flot at du endelig tør stå frem og fortælle din historie, for at beskytte dem du elsker. Det er bare ganske forfærdeligt, at du støder på en så stor modstand hos politiet og vores retssystem, som har sat en forældelsesgrænse på sådanne sager. Jeg håber, at du med dit mod kan hjælpe andre til at stå frem før de ikke længere høres på!!!!!
En virkelig gribende bog som man ikke kan slippe igen, når først man har den i hænderne”
Socialrådgiver Pernille Truelsen:
"Det var med en følelse af vrede, magtesløshed og frem for alt en ensomhed, at jeg læste din meget velskrevet bog. Jeg blev meget berørt over hvilken grufuld hemmelighed du har båret rundt på og ingen på nogen måde nærede nogen mistanke til. Jeg er berørt over dit mod til, at skrive bogen med det for øje, at beskytte din egen familie mod den negative sociale arv.
Jeg vil gøre mit for, at brede dit budskab ud til så mange som muligt".
Folkeskolelærer John Sørensen:
"Velskrevet, godt struktureret og RYSTENDE.
Jeg er overbevist om, at du har gjort det rigtige. Det er forbundet med store omkostninger, som angst og savn, men at gå rundt resten af livet og vide at man aldrig fik "ryddet op" eller at man ikke fik gjort opmærksom på disse ting, ville have ædt dig op psykisk i længden.
Desværre er din historie ikke enestående, jeg har efterhånden mødt et par "Perniller" på min vej, og situationen er stort set den samme hver gang. Fortielse, skam, benægtelse præger familierne, medens det offentlige system er kendetegnet ved inkompetente folk der mange gange ser på økonomi istedet for menneskeskæbner. Men desværre også folk som føler sig personligt fornærmet, når man stiller spørgsmåltegn ved deres kompetence, og fuldstændig glemmer fokus.
Mit råd til dig er: Vær stolt af din beslutning og prøv, selv om det er meget svært, at rette dine energier, mod det der betyder noget, nemlig din mand og din datter og de gode venner, der har været omkring dig. Du skal stadig være årvågen, men lad det ikke dominere dit liv.
Jeg er fuldstændig overbevist om, at bogen har en præventiv virkning. Men den vil også lægge en beskyttende hinde omkring dig både fysisk og psykisk".
Kontaktpædagog Rikke Jensen:
"Det er helt utroligt sejt af dig, at vælge at skrive bogen og stå frem. Ingen børn burde have sådan en opvækst, det er umenneskeligt.
Jeg arbejder selv med unge, der er blevet omsorgsvigtet og jeg kan se hvilke skader det giver dem resten af livet.Så det er skønt at se, hvor stærk det har gjort dig. At du vælger at tage kampen op, kan man kun tage hatten af for.
Mange burde vælge at få skrevet deres historie, så de kan få lagt deres fortid bag dem, og vælge fremtiden i stedet. Og ikke lade deres sociale arv følge dem resten af livet. Men også oplyse, at de ting faktisk sker. Det glemmer man ofte i den travle hverdag. Så er det godt med en øjenåbner.
Jeg håber, at tingene løser sig på den bedst mulige måde for dig. Og at det ikke får for store konsekvenser for dig og din familie, at du har valgt at stå frem med din bog".
Christina Hansen:
"Jeg blev opslugt af den med det samme. Det er en så gribende og sørgelig fortælling, om din kamp med familien hele dit liv. Man kan ikke lægge den fra sig før man har læst den fra start til slut.
Jeg sad flere gange med tårer i øjnene, og had mod politiet. Hvordan kan de vende sig bort fra en kvinde i frygt og trusler på livet. Er det sådan det skal være? At man bare skal vende ryggen til, når der er borgere i nød, og man hellere vil slippe for papirarbejdet??? Jeg er rystet. Intet menneske burde udsættes for så forfærdelige ting..
Er glad for bogen og håber der efter dette vil blive sat fokus på systemet, der er skal beskytte os og vore børn.
Du er en stærk kvinde, der har bygget din egen rede med familie, og med mennesker rundt om dig der elsker dig. TAK"
Sussi Sørensen:
"Tankerne flyver rundt i hovedet på mig. Ved slet ikke hvor eller hvordan jeg skal begynde, og du har jo nok hørt det samme mange gange før.
Jeg siger bare "hold da op" og "nej, for den da", det kan bare ikke være sandt.... Når man tænker på, hvordan du var som barn og det du har opnået nu. Så langt du er kommet i dit liv - det er jo vildt med sådan en barndom. Men du er for sej, stor respekt.
Din bog er forfærdelig fantastisk. Og jeg kan virkelig godt forstå, at det er politiet du er harm på nu. Forstår ikke, at en mand i den funktion kan behandle en person sådan".
Stine:
"Nu har jeg læst din historie og jeg er meget ked af det på dine vegne. Jeg er selv vokset op med den samme type overgreb og jeg er glad for at du har skrevet din bog. Selvom man logisk ved, at man ikke er den eneste som har oplevet denne type overgreb, så kan man godt nogle gange føle, at det forholder sig sådan. Så selv om man ikke ønsker det for nogle andre, så er det alligevel rart, at vide at der er andre som forstår en og den smerte man føler.
Hvis bogen ikke allerede er kommet Støttecenter mod incest for øre, så synes jeg de skal have den liggende, så de kan give bogen til andre, der lige er stået frem med de overgreb som de har været udsat for".
Sara Andersen:
"Jeg synes, at din bog er super god. Alle har virkelig godt af, at læse din bog. Både dem, som ikke har haft en let opvækst og dem, som har haft en god barndom. Men bogen vil kunne give meget til dem, som selv har haft det svært. Det gælder børn, unge og voksne.
Nu har jeg ikke selv haft det letteste liv, men synes stadig at det er vildt at nogle mennesker kan gøre sådan nogle ting over for børn og voksne mennesker. Jeg begriber det ikke.
Der sker mange ting, som folk holder hemmeligt på baggrund af forskellige ting. Men emner som incest og vold skal ud, så vi kan hjælpe børn og voksne med at få det godt igen.
Jeg anbefaler virkelig, at folk læser bogen og får øjnene op for virkeligheden. Desværre sker der meget mere end vi aner.
Og så er det jo helt latterligt at man ikke kan få hjælp når man beder om det. Det kan ikke være rigtigt, at man bliver fejet væk på den måde med sådan nogle ting. De skal tages seriøst. Man kan da godt forstå folks tilbageholdenhed med anmeldelser, hvis de ikke får hjælp eller får af vide at de er syge i hovedet. Sådan noget skal bare ikke ske.
Når folk kommer skal de have hjælp, hvis de beder om det. Så er det ligegyldigt, hvad de kommer med. Om det er den mindste ting eller større ting. Man kan nogle gange blive helt flov over sit eget land, når folk ikke bliver behandlet som de skal af politiet.
Læs bogen, få øjnene op, og hjælp med at gøre noget ved de ting der sker. Vi må hjælpe hinanden, hvis der ikke er andre som vil, og gøre noget ved tingene sammen".
Helle Feveile:
"Hvor er det fantastisk flot, at du har gjort op med fortidens grumme oplevelser. Jeg håber, at retfærdigheden må ske i forhold til din familie.
Jeg håber, at du og din lille familie snart kan leve uden frygt for, hvad der kan ske. Sikke et liv. Men du har ændret det og det er jo det vigtigste.
Tak, fordi du ville dele dine oplevelser med mig også. Husk, at jeg har stor respekt for dig og altid har haft det. Hvis du udgiver en bog mere, vil jeg selvfølgelig også læse den".
Bente:
"Jeg fik din bog i går, læste den og græd. TAK, fordi du deler din historie med os andre. Jeg har også haft incest-oplevelser. Som følgevirkning heraf fandt jeg "kærligheden" hos en psykopatisk mand. Han blev også far til mine to vidunderlige børn. Vi er heldigvis ikke længere sammen.
Din historie har givet mig noget at tænke over. Jeg er 40 år, arbejder fuldtids, smiler til livet og græder indvendig. Jeg går i samtale terapi hver 14. dag i Kvisten (en frivillig organisation, som giver ene terapi og gruppeterapi til bla. incest-ofre). Det har jeg gjort i et år nu og det er første gang, at jeg er i en behandling, som er rigtig for mig. Nu i en alder af 40 år kan jeg se lyset derude i fremtiden og også glimtvis i hverdagen.
Din bog fik mig til at tænke - ja, der er et valg! Jeg HAR et valg, men hvor er det svært at beslutte sig. Min værste fjende i dette valg er, at jeg - for at overleve - slettede min hukommelse. Da jeg startede i terapi, huskede jeg INTET af mit liv fra, da jeg var 14 år og tilbage. Det hukommelsessvigt har fastholdt mig i at kunne fornægte følelsesmæssigt, at det er en kendsgerning, at jeg blev misbrugt fra ca 2-3 års alderen til 10-11 års alderen af min egen far.
Din historie har åbnet mine øjne. Jeg ved ikke, hvilken tidshorisont der nu strækker sig foran mig, før jeg har modet, styrken til, troen på, at jeg kan hente mig selv hjem. Det jeg læser i din bog, er stoltheden, selvværdet, troen på sig selv og det knuste hjerte, som bliver styrket, når man som du står ved sig selv, erkender det og kræver sit behov for at heles.
Endnu engang tak for dit mod til at dele din historie med os andre. Jeg ønsker dig alt godt - frem for alt et liv i fred og harmoni"
Suzette Løjbert:
"Den bedste bog jeg har læst! Fantastisk og tragisk på samme tid. Den er svær, at smide fra sig igen. Man fordyber sig i den og den giver så meget stof til eftertanke! Man kan kun håbe systemet vågner lidt op, så andre kan få hjælp derude.
Til sidst vil jeg sige stærkt og modigt gået, intet mindre end fantastisk!"
Socialkonsulent Lotte Ran:
"Kære Pernille
Jeg ved slet ikke, hvilket ben jeg skal stå på. Din historie er så gribende og ulykkelig… det er lige til at storetude over. Hvor umenneskeligt og uhørt, grumt og aldeles modbydeligt at et menneske kan gøre så meget ondt på et andet menneske – at du har været så mange grufulde ting igennem…. Og at den ansvarlige i din familie på ingen måde formåede, at bryde de negative mønstre af kærlighed til sin familie. Det har gjort, at i alle har lidt.
Men, i himmelens navn, kære Pernille, hvor er det stort at du formår at bryde med så mange ”dæmoner” og udvise om noget, en resilience der siger spar to.. Din modstandskraft og overlevelsesevne, dit mod og kraft for at kæmpe for hvad der er din ret… trods alle de mange utænkelige situationer, hvor du har været truet på livet og har måtte underligge dig urimelige betingelser.
Synes din bog er smuk på den måde forstået, at du ikke deler ud af dit liv med belæg for et hævntogt mod din familie, men at du ønsker alt godt for andre, og at ingen må opleve og gennemgå det du har været i gennem… og i så fald at andre må se, at det nytter at stå sammen om sager som din og at TAVS viden skal i-tale-sættes og siges HØJT! og at du ønsker en lykkelig fremtid.
Din historie fortæller så meget om, hvorfor jeg brænder for det fag jeg er uddannet indenfor – og hvorfor netop, at vi som private og kommunale ansatte ønsker at Regeringen/Socialministeriet får rettet op på børn og unge politikken, og skaffer de rette midler så man ude i de enkelte kommuner kan være med til at gøre en forskel - alle ved jo at tidlig indsats og forbyggelse, støtte og den rette hjælpe kan være med til at bryde den negative sociale arv og redde liv.
Det er smukt, som du kan se udover alle dine lidelser og være fremadrettet med et positivt livssyn, trods alt det du måtte gennemleve som barn/ung/voksen…. hvor kommer det fra?
DU ER BARNET MED DET STORE HJERTE, DER BRÆNDER FOR ALLE… OG IKKE MINDST DIN DATTER OG MAND! DRIVKRAFTEN, KÆRLIGHED!!!!
”Din fortid har været med til at skabe din nutid, som skal ændre din fremtid”
Ser klart med din beretning, at du genoplever din fortid for at integrere en ny forståelse i din nutid, for at kan skabe den bedste fremtid. Og det er derfor, at jeg siger, at det er smukt dét du siger, skriver og gør.
DU ER ET SMUKT OG MEGET STORT MENNESKE, respekt kan kun tilskrives dig Pernille! Fantastisk at se hvor forankret du er i her og nu, og hvor meget videre du er i forhold til at bryde med den negative sociale arv. Du tillader ikke fortiden at overskygge nutiden, da du netop er så bevidst om at det kun skaber problemer i fremtiden. Det er så flot at se, hvordan du kan se at du bliver fri til at udfolde dig i nuet og skabe din fremtid lykkeligt på basis af dine handlinger i dag – at du står frem… STORT tillykke med din bog kære Pernille! TAK! fordi jeg måtte læse ”dit liv”
P.S.: Din opvækst og de oplevelser du har været udsat for, burde om noget sætte gang i de største alarm-klokker hos politiet! Det er forkasteligt, at du bliver afvist så groft. Det er uacceptabelt. Særdeles godt at du tager kampen op!"
Helene:
"Der skal mere end mod til at gøre op med fortiden, som du formår at gøre efter 32 år. Pernille, du har min dybeste respekt for at du skriver en bog og fortæller sandheden om dig selv og din familie, og om den dårlige behandling, du har fået af ordensmagten.
Du skriver åbent og ærligt om:
Din smertefulde hemmelighed
Din familie
Din facade overfor dine kære
Din angst for at blive straffet, hvis du fortæller sandheden
Din frygt for historien gentager sig
Dit håb om at få hjælp til at komme videre i livet
Og ikke mindst din frustration over politiets håndtering af sagen
Din bog sætter mange tanker i gang og efterlader mange spørgsmål - vi jo af gode grunde ikke kender slutningen på endnu, men jeg ønsker for dig, at den ender godt.
Håber din historie vil give politiet stof til eftertanke og vil give andre i samme ulykkelige situation mod til at gøre op med deres fortid".
Gitte Pedersen:
"Sikke en bog. Sikke læsning. Sikke en kvinde.
Jeg satte mig godt til rette med en dejlig kop te, slumretæppet godt til rette, og var lidt spændt på hvad jeg der ventede mig.
Det er en meget gribende bog. Nem at læse, svær at lægge fra sig. Bogen handler om en lille pige der blev adopteret til en dansk familie. Det der startede som et trygt og godt liv, forvandlede sig senere til en meget grusom barndom. Hun blev udsat for det, man slet ikke kan forestille sig, at nogle kan gøre mod andre: Nemlig incest og psykisk terror mod en lille uskyldig pige, hvis barndom burde handle om tryghed og glæde.
Pernille fortæller, hvordan hun oplevede incest, psykisk terror, svigt, utryghed og angst, som hun har lært at leve med. Da hun besluttede sig for at hun ikke ville leve med den hemmelighed, som hun havde båret på i så mange år, gik hun til politiet. Det var en meget svær beslutning og igen blev hun svigtet. Politiet troede ikke på hende, så nu kæmper hun for at blive taget alvorlig.
Bogen beskriver også, hvordan man kan komme videre med sit liv på trods af alle svigtene. Det er en fantastisk bog. Pernille kan være rigtig stolt over, hvor langt hun er kommet og er blevet til den fantastiske kvinde hun er i dag".
Tove:
"Da jeg læste din bog, blev jeg stolt. Stolt over at du har bragt al din smerte, oplevelse/overlevelse, frygt, svigt og uretfærdighed frem i lyset. Alle de år du har lidt og ikke haft en barndom, ungdom og hvor du ikke blevet hørt, respekteret, holdt af/om, forstået eller elsket, det skal ikke gemmes væk eller fejes under gulvtæppet. Hele bogen igennem følte jeg med dig. Det glæder mig at du er så stærk og bevidst om at ændre din livslinje, så det ikke vil ske for din dejlige datter.
I en alder af 50 år gik det først op for mig, hvad der gjorde mig syg. Jeg er i dag 55 år og har selv afskrevet min familie. Jeg har ikke oplevet præcis det samme som du har, men kender kun alt for godt til smerte, svigt, vold, overgreb. Alt skulle dysse ned og gemmes væk, glemmes eller lade som intet var hændt. Men i de senere år har jeg selv været inde på at skrive en bog om mit liv.
Her til sidst vil jeg ønske dig og din familie rigtig meget held og lykke. Jeg håber og ønsker for dig at du med tiden får mere plads i dit liv til alt det positive der er her i livet. At alt det negative må fylde så lidt som muligt, så der kan bliver god plads til fremtidens glæder, der heldigvis også findes her i livet".
Heidi:
"Jeg tror aldrig, jeg har læst en bog så hurtigt... Slugte den i store bidder, for hvordan skulle denne historie dog ende??!!
Sad bagefter med en tom fornemmelse i maven, virkelig rystet over at nogle mennesker kan gøre så stor skade på andre. Og dog samtidig imponeret over, at forfatteren - sin barndom til trods - kan bevare troen på og glæden ved livet, og stadig kæmpe for sin og andres retfærdighed. Det er skiseme godt gået!"
Helle:
"Jeg har læst din bog og det er jo på mange måder en bog, som man hurtigt får læst. Både pga. indholdet og fordi den jo er velskrevet. Alt hvad du har været udsat for i din barndom/ungdom er jo noget ingen mennesker bør opleve.
I mit voksen liv, har jeg oplevet mange forfærdelige ting med en bror, der er psykisk syg og stærkt alkoholiseret. Min bror overfaldte min gamle mor og forsøgte at slå mig ihjel.........Men jeg har ikke mødt andet end forståelse og hjælp fra politiet. DER adskiller vores historier omkring mødet med politiet sig meget fra hinanden. Jeg har ikke andet end respekt for dem og deres arbejde. De har støttet og hjulpet mig, hver gang jeg har haft brug for det og taget mig alvorligt, når jeg har været nervøs og bange for de trusler, jeg har fået fra min bror, både pr. sms og breve. Jeg kan slet ikke genkende den modstand, du har mødt.
Jeg har også haft brug for politiet, da min voksne datter blev chikaneret af en eks-kæreste og også her tog de os/hende seriøst. De vejledte hende i, hvordan hun skulle håndtere det og hvordan hun skulle indsamle beviser nok til en anmeldelse, der ville holde i retten - og de stod på hendes adresse få minutter efter hun ringede efter dem- hver gang.
Jeg har været helt tryg ved politiet hver gang, men er jo også helt klar over, at de ikke altid kan beskytte mig - men jeg føler, at de har gjort hvad de kunne - med de begrænsninger der nu en gang ligger i lovgivningen.
Jeg håber, at fortiden har sluppet sit tag i dig og at du får en lykkelig og lys fremtid".
Dina:
"Jeg har læst din bog, det er den første selvbiografi jeg har læst som er så skræmmende og personlig.
Du fortæller din historie. Det kræver overskud, styrke og ikke mindst sin Kvinde at kæmpe mod sin fortid og det danske system, samt at håndtere alle de tanker og følelser der dukker op.
Jeg håber det bedste for dig og din familie - godt kæmpet".
Bente Holm:
"Jeg købte din bog i går og blev færdig med at læse den i dag. Fantastisk bog! Jeg havde gåsehud over det hele flere gange, mens jeg læste.
Jeg håber, at der er rigtig mange der vil læse den. Bogen er meget lærerig på mange måder".
Marianne Jensen:
"Du beskriver en periode i livet, hvor du har holdt al ondskaben helt for dig selv, og også hvordan det er da der gik hul på bylden. Det skinner tydeligt igennem, at du er i en hyperstress periode, hvor der virkelig er fart på. Du beskriver tanker og handlinger, hvor du tager højde for hvad og hvordan alle de andre kan tænkes at reagere, hvor og hvornår. Den er skrevet med livet som indsats, men nu er verden taget i ed på, at det er sket.
Jeg er selv mor. I samme periode, som jeg læste din bog, optrappede problemer med min ene datter. Ikke at det er nogen sammenligning i øvrigt, men noget er kikset. Jeg har ikke selv kunne takle det. Derfor bedte jeg om hjælp fra skolen og myndighederne for at få det løst, så vi forhåbentlig kan komme godt videre. Det har været en af moralerne jeg har læst mig til i din bog: At bede om hjælp.... Som barn kan det være svært og umuligt. Som voksen er man forpligtiget.
Godt, at den bog blev skrevet. Jeg håber, at retfærdigheden sker fyldest og at du og din familie får ro på".
Annette:
"Da jeg læste "Farvel, negative sociale arv" tog jeg mig selv i flere gange at huske på det var en sand historie. Aldrig før har jeg læst så gribende og tragisk selvbiografi. Bogen behandler mange emner, men et af de vigtigeste synes jeg, er kampen mod et uretfærdigt og forældet system, som vi alle føler skal beskytte os. Bogen er så gribende skrevet, at du ikke kan slippe den før sidste side er læst..."
Isabell Olsen:
"Det er en bog der virkelig fanger en. Jeg læser normalt ikke bøger, men denne kunne jeg bare ikke slippe..
Jeg blev dybt rørt og meget forarget over, at vores lille danske samfund kan være så grufuldt...Takker Pernille for dette lille wake up call. Virkelig godt skrevet og meget professionelt.....Tak".
Wicki Hejdi Jørgensen:
"Farvel negative sociale arv - En bog med mange dimensioner
Pernilles bog har et omdrejnings punkt, som er ganske tragisk – dels på grund af det hun har været udsat for i sin barndom, men også i kraft af den behandling hun har fået af den myndighed, som er sat til for at passe på os.
Jeg var ikke alene forarget, men også i chok!
Men ikke desto mindre beviser det bare, at vi har behov for en bog som denne og mennesker som Pernille, der tør stå frem.
Vi bliver nødt til at turde tage diskussionen. For det er hverken okay, at et barn bliver udsat, for sådanne ting, det er ej heller okay, at der er en forældelsesfrist og det er SLET ikke i orden, politiet kan afvise mennesker på den måde.
Samtidig lyser det ud af bogen, at Pernille er et virkelig ressourcestærkt menneske, og hun burde kunne give inspiration til rigtig mange mennesker. Hun ikke alene kæmper for sig selv og sin familie, men også for alle dem der i fremtiden, får brug for hjælp – og det burde smitte af.
For mig har bogen betydet, at jeg har kigget mig en ekstra gang i spejlet og tænkt over, hvad det er jeg vil give videre til mine børn og hvordan skal folk huske mig? Ikke at jeg nu er blevet hellig, men jeg giver mig tid og plads til at føle og være noget mere og andet, for dem jeg holder af. Og jeg er ikke længere ”flov” over det jeg er, eller ikke er – så længe jeg gør det bedste jeg kan, så kan jeg ikke gøre mere.
Så jeg vil på det varmeste anbefale folk at læse Pernilles bog. Man dør ikke af, at læse om disse forfærdelige ting – som hun for øvrigt pakker pænt ind!
Pernilles fortælling burde lægge op til en rigtig god og saglig debat – som kan gå langt ud over emnet.
Men samtidig beskytter bogen Pernille og hendes familie, for jo flere der kender til sagen, jo sværere har de der ønsker Pernilles tavshed, ved at få den.
Viden er magt!!!"
Lise Jensen
"Jeg er mor til Jannick, som er 12 år. Han er blevet misbrugt i sin skole, af en anden jævnaldrende dreng. Det har stået på i mange år.
Som lovet kommer her lidt om mine oplevelser med at læse "Farvel, negative sociale arv". Da jeg fik bogen i hånden havde jeg en følelse af, at det ville blive en hård personlig rejse at læse den. Og det fik jeg ret i. Bogen er skrevet, så man føler man kender forfatteren.
Bogen er skrevet i et sprog alle kan forstå. Den er let at læse, og den er meget fangende. Den er overskuelig, og alle kan være med. Den er skrevet uden brug af masse svære fagord, som kun psykologer forstår.
Under min læsning har jeg måttet tage pauser. Pauser, hvor jeg har kigget op i loftet og tænkt. Pauser, hvor jeg har grædt og følt mig hjælpeløs. Pauser, hvor jeg er gået i seng, og har skreget ned i min pude... HVORFOR HVORFOR... så højt jeg kunne. Pauser, hvor jeg har overvejet, hvem man skal kontakte for at få bare lidt retfærdighed. Pauser, hvor jeg bare ikke var tilstede...
Jeg fik så meget ud af bogen, og fik lagt lidt ro på. Ro på mine tanker omkring min skyld i, at Jannicks overgreb ikke blev opdaget. Jeg tænkte på, om Jannick ikke var tryg siden der gik så mange år før han sagde det. Men jeg har fundet ud af, at det kan skjules, uden andre finder ud af det. Og det har givet mig lidt ro. Jeg er stadig ufattelig ked af, at det er gået ud over min søn, og jeg tænker stadig... hvorfor opdagede jeg det ikke. Men jeg har fået besvaret spørgsmålet omkring, hvordan man som offer kan skjule det.
Man kan mærke Pernilles smerte, mærke hendes frygt. Den gør op med det man tror fungerer i Danmark, at politiet behandler alle med respekt. Nej, det er ikke tilfældet. Man skal selv kæmpe sin kamp, for der er ikke hjælp at hente. At noget så grotesk kan foregå i Danmark. Det er forfærdeligt.
Vi oplever det samme på kommunen. Sagen sylter, og at læse det er normalt er meget fustrerende. Men det giver mig lyst til at kæmpe for, at få ændret verdens syn på misbrug af børn.
At læse bogen viser mig vi er på rette vej. Vi kæmper samme kamp som forfatteren, og jeg finder utrolig inspiration i Pernilles kamp.
Det gør mig som mor stolt, at Jannick er stærk. Jeg ville så gerne skrive meget meget mere om bogen, men jeg vil opfordre alle til at købe den, og dermed hjælpe til historien kommer ud, kommer frem. Lån den ud til alle i kender, og få dem til at fortælle videre.
Pernille: Du skrev bogen for at hjælpe andre, og du skal vide at du har hjulpet os meget meget mere end du ved. Du er vores inspiration og et stort forbillede. Du viser, at du tør, og du viser at med åbenhed kommer vi længst. Tak, fordi du valgte at dele din livhistorie med os".
Tilbage til bogen "Farvel, negative sociale arv"
Bogen er skrevet på en måned. Den er på 108 sider og har formatet 16,5 x 24 cm.
ISBN 978-87-91470-16-5
"Farvel, negative sociale arv" koster kr. 128 med forsendelse og personlig signering. Bogen sendes med Post Danmark, som brev. Bemærk, bogen sendes kun mod forudbetaling med dankort på siden eller netbankoverførsel til Basisbank 1671 0000670758.
Bogen kan også bestilles hjem ved din lokale boghandler. Oplys blot titlen "Farvel, negative sociale arv" af Pernille Gyldensøe, og de kan have den hjemme i løbet af et par dage.
Jeg håber, at du vil læse min bog og støtte min kamp for mere synlighedhed om overgreb mod børn. Bogen "Farvel, negative sociale arv" kan bestilles her